Hjem

Mahjong Danmark > Aktiviteter > Divisionskampe > Regler > Regler 2003-2008


Regler for divisionskampe 2003-2008

  • Point efter hver kamp:
    • 6 point til vinderen
    • 4 point til nr. 2
    • 2 point til nr. 3
    • 0 point til nr. 4
  • Ved pointlighed i en enkelt kamp:
    pointene fordeles ligeligt mellem de spillere der ligger lige. Hvis nummer 1, 2 og 3 f.eks. ligger lige, får de hver (6+4+2)/3=4 point for denne kamp.
  • Pointlighed i divisionen afgøres af følgende (i prioriteret rækkefølge):
    • Flest 1. pladser
    • Flest 2. pladser
    • Flest 3. pladser
    • Flest divisionspoint i indbyrdes kampe. (Hvis mere end en person er lige, tælles pointene fra alle kampe hvor mindst to af dem har været med)
    • Højeste pointsum i alle kampe
    • Højeste antal point opnået i en enkel kamp
    • Tilfældighed (Højeste sum ved slag med to terninger (seksidede))
  • Oprykning og nedrykning:
    Efter endt turneringsplan rykker de to spillere fra hver division med færrest point en division ned, og de to spillere med flest rykker en division op. Nedrykkerne fra den nederste division vil blive skiftet ud med evt. spillere der ønsker at være med i stedet. Er der tilstrækkeligt mange nye deltagere, vil der starte en ny division hvor de to deltagere der har højst rating starter i den nederste division i stedet for nedrykkerne. Der er selvfølgelig ingen oprykkere i første division.

Opdateret 2008-11-05
Tina Christensen