DM i OC 2005
Lørdag d. 7. maj 2005 afholdt Mahjong Danmark danmarksmesterskab i OC mahjong.
Sted: Cafe Fata Morgana, Borups Plads 26, København N.
Regler: OC (Official Chinese): de officielle kinesiske konkurrenceregler der også benyttes i internationale turneringer.
Tidsplan:
| 11:00-11:15 | Indskrivning |
| 11:15-11:30 | Velkomst og turneringsregler |
| 11:30-13:00 | Runde 1 |
| 13:00-13:15 | 15 min. pause |
| 13:15-14:45 | Runde 2 |
| 14:45-15:15 | 30 min. pause |
| 15:15-16:45 | Runde 3 |
| 16:45-17:00 | 15 min. pause |
| 17:00-18:30 | Runde 4 |
| 18:30-19:30 | Spisning |
| 19:30-21:00 | Runde 5 |
| 21:00-21:15 | 15 min. pause |
| 21:15-22:45 | Runde 6 |
| 23:00 | Præmieuddeling og EM-udtagelser |
Turneringsform:
Runderne spilles på tid a 90 minutter. Der spilles så mange hænder man nu kan nå.Efter 90 minutter må en ny hånd ikke påbegyndes; igangværende hænder færdigspilles. En hånd begynder når terningerne kastes (efter murene er bygget).
Vinderen ved hvert bord tildeles 4 point, nummer to 2 point og nummer tre 1 point.
De første fem runder spilles efter en turneringsplan hvor det tilstræbes at man hele tiden spiller mod nye modstandere. I sjette runde placeres folk efter deres placering i turneringen: de fire førende mødes ved et bord og så fremdeles.
