Hjem

Mahjong Danmark > Aktiviteter > Turneringer i udlandet > Holland 2004


Besøg i Holland 2004

af Thomas Kragh

Efter en invitation fra Martin Rep (den hollandske danmarksmester) bestemte Anders Labich, Ole Jørgensen og jeg at vi skulle til Riichi turnering i Holland Lørdag d. 25. september. Vi ankom til Nijmegen (EM 2005) ca. kl. 21 torsdag d. 23. september. Det meste af fredagen brugte vi på at udforske byen (så vi kender nogle gode barer). Mahjongspillerne i området omkring Nijmegen mødes sidste fredag hver måned for at spille mahjong. Vi var så heldige at det var netop den fredag. Godt nok er deres fortrukne spil Hong Kong-mahjong, men da der var turnering dagen efter, var der flere der gerne vil spille riichi.

Selve turneringen blev afholdt ca. en times kørsel fra Nijmegen, og startede kl 11.00. Turneringsformen var noget anderledes end vi er vant til. Nemlig 6-runder af 50 minutter, hvor man i hver runde ikke startede end ny hånd efter det 40. minut. Øst gik ikke videre så hvis man ikke nået vinden færdig, så var det bare surt. Turneringsplanen for de 10 borde var udarbejdet på forhånd, så man mødte så mange forskellige spillere som muligt. I hver runde fik vinderen 5.000 point fra hver af de andre. Dette gjorde det altafgørende at vinde bordet frem for bare at få en anden plads. Før turneringen startede fortalte Rep om reglerne og introducerede os danske gæster og to belgiske gæster, Labich fik en lille klapsalve da Rep fortalte at han skulle være dommer til EM.

Så startede turneringen. Allerede i første runde vandt Sjef (hollænder) en stor sejr, dette fortsatte, så selv om vi klarede os godt ved at vinde mange af de borde vi sad ved, lå han i spidsen under hele turneringen. Efter anden sidste rundte lå vi på en 2., 3. og 5. plads, hvilket vi var meget tilfredse med, men sidste runde gik galt for mig, og en stor sejr til Greet (en Hollandsk kvinde) gjorde at hun snuppede 3. pladsen fra Ole. Så slutresultatet blev at Labich fik en flot anden plads og Ole fik en flot fjerde 4. mens jeg fik en ok 12. plads.

Præmieoverrækkelsen fandt sted kl. 18.00 (noget tidligere end vi er vant til i Danmark). Labich vandt en lille lilla drage på en marmor klods. Jeg syntes personligt at den er lidt grim, eller også er jeg bare misundelig - jo jeg er bare misundelig. Første pladsen (Sjef) vant en drage magen til på en lidt højere marmorklods, samt vandrepokalen en stor lilla drage. Vinderne og andre billeder fra turneringen kan ses på http://home.hccnet.nl/m.rep/.

Opdateret 2004-10-11
Tina Christensen