Hjem

Mahjong Danmark > Nyhedsbrev > Vinter 2003


Vinter 2003

Leder

Vinteren er snart over os og en ny bestyrelse har overtaget den daglige ledelse af Mahjong Danmark. For bedre at kunne informere vores medlemmer om mahjong, er det fra bestyrelsens side besluttet at vi skal have et nyhedsbrev. Du sidder lige nu og læser det første af slagsen, og jeg håber du vil synes om det.
Nyhedsbrevet har ingen rigtig redaktion blot en ansvarshavende, mig. Har du forslag, ris, ros, indlæg eller andet, er du altid mere end velkommen til at kontakte mig via email: labich@mahjong.dk.
Anders Labich

Generalforsamling 2003

Lørdag d. 18. oktober afholdte Mahjong Danmark general-forsamling i København. En halv snes mahjongspillere trodsede lysten til en time mere på øjet og mødte friske op til et begivenhedsrigt møde kl. 10.
En bestyrelse gik af og en ny så dagens lys. Eneste ændring her, var dog Jeppe Stigs afgang og Allan Rasmussons indtog i bestyrelsen. Et fyldigt referat kan findes på hjemmesiden under Aktiviter.
Anders Labich

Invitation til DM i Riichi 2004

Tid: 7. februar 2004 kl. 11:00.
Sted: Vandrehallen på Mate-matisk Institut, Århus Universitet
Deltagergebyr: 30 kr.
Forsvarede mester: Thomas Kragh
Tilmeldingsfrist: Via email til labich@mahjong.dk inden tirsdag d. 27 januar 2004.
Se mere om arrangementet på hjemmesiden.
Anders Labich

Invitation til Julefrokost

Vinderen af Copenhagen Open 2003, Jacob Buch, vil gerne vise sin store glæde ved sejren og invitere alle Mahjong Danmarks medlemmer til en lille julefrokost.
Tid: Lørdag d. 6. december kl. 12:00
Sted: Lundbyesgade 7A, st.tv., 8000 Århus C
Tilmelding: Senest mandag d. 1. december til Jacob Buch via tlf.: 2610 0116 eller til Anders Labich via email: labich@mahjong.dk
Anders Labich

Copenhagen Open 2003

Lørdag d. 18. oktober slog Lars Nikolajsen generøst dørene op til sin store lejlighed på Frederiksberg så Mahjong Danmark kunne afholde Riichi Copenhagen Open. Allerede dagen inden havde Jeppe Stig Nielsen og Morten Andersen været i lufthavnen for at hente vores taiwanesiske æresgæster Lynn og Dragon Chang. Dragon har skrevet en bog* om taiwanesisk 16-brikkersmahjong og er en meget varm fortaler for dette regelsæt, der er forholdsvis simpelt og derfor godt til begyndere, og i hans øjne, velegnet til masseudbredelse, idet det kræver mindre strategisk overblik end f.eks. japansk mahjong. I øjeblikket er han på Europa-rundtur for at promovere sin bog og samle materiale til en ny. Han var meget imponeret over hvor unge turneringsdeltagerne var (de fleste aktive spillere i Mahjong Danmark er i 20'-erne eller først i 30'-erne). Dette er øjensynligt ret ungt i forhold til andre steder i Europa, han havde besøgt, og især i sammenligning med USA.
Turneringen begyndte med seks indledende runder. Da vi var 17 deltagere, spillede vi ved fire borde med en oversidder hver runde. For at de fire borde skulle blive ca. lige hurtigt færdige hver runde, havde vi indført en turneringsregel om at øst går videre hver gang, pånær ved nagare. De fleste spillere gav udtryk for at dette fungerede som et ganske godt kompromis. Efter seks indledende runder lå sjællænderne ret lunt i svinget og med tre deltagere i finalen (Robert B. Jensen, Freddy Christiansen og Henrik Leth) troede vi sejren sikkert, men nej, i finalen var det Jacob Buch der vandt langt de fleste point og dermed førstepræmien, et 200-kr.-gavekort til Bog & Ide. Andenpræmien, et 130-kr.-gavekort til Nordisk Films biografer gik til Robert, mens Henriks tredjeplads indbragte ham en Tolkien-vægkalender. De øvrige resultater kan ses på hjemmesiden.
Ak ja, endnu en sejr til Århus. Vi københavnere må så finde trøst i at formanden, Anders Labich, endte med at måtte afgive ratinglistens førsteplads, som han ellers længe har domineret.
*Dragon Shiang-Yu Chang: Wonderful Taiwan Mah Jong, selvudgivet 2003, distribution ved forfatteren: funcollector@hotmail.com
Tina Christensen

Nyt fra bestyrelsen

Det er i bestyrelsen blevet diskuteret hvad der kan gøres bedre end sidste år, selvom det var et godt år, og hvad der kan gøres af nye ting. Her følger en opsummering af bestyrelsens arbejde hidtil:
Nyhedsbrev: Den første ting der er sket er tilblivelsen af det nyhedsbrev du sidder med i hånden lige nu. Meningen er at nyhedsbrevet bruges til at oplyse alle medlemmer om hvad der sker i foreningen. Dette gælder både hvad bestyrelsen foretager sig og indslag generelt om mahjong i form af sjove historier, oplevelser o.s.v.
Udbredelse: Selvom foreningen pt. har 108 medlemmer ønsker vi selvfølgelig at få flere. Derfor er spillestedet i Århus blevet flyttet til Universitetsbaren så flere folk har mulighed for at se mahjong blive spillet. Sammenlignes der med det tidligere spillested, Århus Universitet, lader folk til at være gladere for at spille på Universitetsbaren.
Næste skridt er at få produceret nogle plakater og foldere til at informere om spillested- og tidspunkt samt at introducere mahjong stille og roligt. Begge vil blive anvendt i både Århus og København for at gøre det billigere. Desuden håber vi på at kunne få lagt en folder og et dobler-ark i de spil de kendte forhandlere sælger.
Arbejdet med både folder og plakater er i fuld gang.
Som noget helt nyt vil Anders Chemnitz forsøge at få os op at køre i Odense. Anders, som er bosiddende i Odense, kan nogen af jer måske huske fra sidste års DM.
Kontingent: Pt. opererer vi i foreningen med et frivilligt kon-tingent på 20 kr. årligt. Dette forsættes som det hele tiden har været.
Ratingliste: Det har længe været diskuteret hvad man gør med inaktive spillere på ratinglisten. Problemet er at i ratingsystemet skal alle point summe til 0, så en spiller kan ikke bare fjernes direkte. Det der vil blive forsøgt, er at beholde alle spillere på ratinglisten, som dog vil foreligge i to udgaver. En med de aktive spillere og en med samtlige spillere.
EM: Som de fleste ved arbejder vi, dvs. Tina, på et åbent europæisk mesterskab i mahjong i samarbejde med den hollandske mahjong komite. Det ser ud til at ville blive afholdt i Holland i løbet af 2005. Udviklingen kan følges på hjemmesiden under Aktiviteter.
T-Shirts: Hurtigst muligt vil vi gå i gang med at undersøge priser på at få trykt t-shirts. Bestyrelsen mener det er en god ide, der næsten ikke kan blive realiseret for hurtigt. Dog vil vi være en smule kræsne og ikke gå efter billigste/dårligste kvalitet. Målet er en pæn og behagelig trøje der vil ligge omkring 120 kr. Vi håber på at kunne afholde en logokunkurrence til DM i februar.
Allan Rasmusson

Bagsiden

Århus: Der spilles mahjong hver mandag fra kl. 18:00 i Århus. Stedet er Universitetsbaren i Studenternes Hus på Ndr. Ringgade. Alle er velkomne.
København: Der spilles mahjong hver torsdag kl. 18:30 i København. Stedet er Cafe Fata Morgana, Borups Plads 26. Alle er velkomne.
Spilindkøb: Hvis du er interesseret i at købe et mahjongspil, vil vi prøve at koordinere et større samlet indkøb ved en forhandler i København. Spillene koster ca. 250 kr., er af plastic og er af mellemstørrelse. Spillene er uden røde femmere. Kontakt: labich@mahjong.dk.
Forhandlere: Hvis der er nogen der kender til forhandlere af mahjongspil i Danmark, bedes de kontakte Anders Labich via email: labich@mahjong.dk.

Opdateret 2004-03-02
Anders Labich